En luksus eller en god investering?
Det kan være begge dele. Forældrekøb kom i fokus i slutningen af 90erne, da specielt København manglede boliger til de studerende. Mange forældre havde friværdi i deres bolig og kunne belåne denne og få mulighed for at købe en lejlighed uden at skulle have kontanter op af lommen.
Da priserne så steg kraftigt de følgende år, blev et forældrekøb pludselig en særdeles god investering. Derfor eksploderede forældrekøb i starten af 00erne. Den økonomiske krise, der startede i 2008, medførte dog faldende priser, der også betød, at ikke alle køb af lejligheder var en god investering.
Ideen bag forældrekøb
En kombination af et ønske om at sikre sit studerende barn en god bolig og samtidig foretage en fornuftig investering ligger bag de fleste forældrekøb. Forældrene køber boligen og lejer den ud til barnet. Mange får en revisor til at beregne den optimale husleje, der sikrer forældrene de bedste skattefordele og barnet den billigste husleje.
Huslejen skal dog afspejle markedslejen. Barnet vil have mulighed for at søge boligsikring og dermed minimere udgiften til husleje. Er boligen stor, kan der være mulighed for at udleje et værelse til en anden studerende. Er denne husleje under 2000 kr., er indtægten skattefri for barnet.
Fordel: Du kan give arveforskud via dit forældrekøb
Herefter kan barnet sælge lejligheden til markedspris. Den gevinst, der er ved salget, er skattefri. Dermed har forældre mulighed for at give barnet et arveforskud skattefrit. Der vil naturligvis være nogle omkostninger i forbindelse med salget. Der er penge at spare på salgsomkostningerne ved at bruge boligtilbolig.dk.
Fordel: Barnet kan bo billigt med et forældrekøb
Da man selv kan regulere huslejen til en vis grænse, er der mulighed for at give barnet en billig bolig, mens barnet er på SU. Har barnet ikke råd til den husleje, som en revisor anbefaler som den laveste, kan forældrene overveje at benytte muligheden for den årlige skattefri gave på op til ca. 60.000 kr.
Husk at der er mulighed for at søge boligsikring til huslejen.
Fordel: Mulig gevinst i markedet
I den spekulative ende er naturligvis muligheden for, at boligpriserne stiger med eksempelvis 10%, mens man har boligen. Dermed kan forældrekøb af bolig ende med at være en rigtig god investering. Her vil en dyrere lejlighed i sagens natur være den bedste investering som forældrekøb.
Ulempe: Muligt tab i markedet
Modsat ligger den største risiko og usikkerhed i, hvordan markedet udvikler sig. Selv de klogeste hoveder sagde i 2009, at priserne ikke kunne falde mere. I 2005 sagde de, at de ikke kunne stige mere. Vi kender nu historien og ved, at de steg frem til ultimo 2007 og herefter faldt i en del år, inden de rettede sig. Det er klart, at et fald på 10% vil gøre beslutningen om at investere i forældrekøb til en dårlig investering.
Få personlig rådgivning ved forældrekøb
Hos boligtilbolig.dk hjælper vi gerne, hvis du overvejer et forældrekøb. Skal du sælge en lejlighed, du har købt som forældrekøb, er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte os. Udfylde formularen her på siden så vi vil efterfølgende ringe til dig og fortælle mere om dine muligheder.
Få Spar30%Garanti
- Vi garanterer at du mindst sparer 30% i forhold til en kædemægler
- Eneste forskel er at du selv fremviser
- Bestil en gratis salgsvurdering nu