Tredivervilla beliggende i den hyggelige gamle del af Lindved

Ejendomsmægler Boligtilbolig.dk tilbyder nu denne smukt renoverede tredivervilla beliggende i den hyggelige gamle del af Lindved. Villaen er løbende renoveret og fremtræder indflytningsklar. Der er således i den nuværende ejers tid facaderenoveret, skiftet tag, vinduer, køkken og bad, samt anlagt terrasse med teglklinker. Haven og terrassen er superhyggelig og skal opleves ligesom resten af villaen for at få det rette indtryk.

Selve villaen indeholder entre med trappe til 1. sal. Fra entreen er der adgang til badeværelse med gulvvarme. Dette badeværelse er nyt (2017) med hængetoilet, terazzoklinker og ovenlysvindue. Går du videre ind i stuen oplever du masser af lys fra de store vinduespartier. Der er to sammenhængende sydvendte stuer i husets længde. Her er en smuk karnap, originale afhøvlede trægulve og pudsede lofter. Gennem de dobbelte franske døre er der videre adgang til køkken/alrummet. Her er der en fin stor spiseplads, hvor man nemt kan sidde 8-10 til bords. Selve køkkenet er smagfuldt renoveret og fremtræder i en smuk moderne grå nuance, og der er italienske blanke hvide fliser i 10x30 på væggene. På gulvet er der lagt Forbo linoleum i smukke afstemte farver. Det lækre Smeg gaskomfur inviterer til stor kogekunst og hygge i det velindrettede køkken. Fra køkken/alrum er der adgang til stort praktisk bryggers med gulvvarme, som i dagligdagen fungerer som indgang. Her er masser af plads til garderobe, grovkøkken og vaskefaciliteter. Fra bryggerset er der adgang til forældre-/teenage-afdelingen. Den består af et dejligt stort soveværelse med stort vinduesparti m/dør, indbyggede skabe og direkte adgang til eget badeværelse med gulvvarme. Fra bryggers og soveværelse er der udgang til den utroligt hyggelige terrasse, som fungerer som en ekstra stue hele sommeren. Her er masser af plads til langbord, grill, loungemøbler, udekøkken, bålplads og der er direkte adgang til den skønne lukkede have med frugttræ, højbed og masser af sol.

På førstesalen finder du et stort åbent trapperum med mulighed for at have arbejdsværelse eller legerum. Der er endvidere et stort nyistandsat soveværelse med nyt trægulv og masser af lys. Ønsker man at bruge pladsen på flere værelser kan man indrette til to værelser, som oprindeligt - og der er faktisk også mulighed for at lave tre værelser på førstesalen.

Alt i alt en virkelig skøn villa beliggende i et roligt, børnevenligt og attraktivt kvarter, tæt på indkøb, 3 skoler, idrætsforeninger, nem adgang til motorvej og det nye supersygehus. Ring for en uforpligtende fremvisning af denne charmerende villa.

Hos boligtilbolig.dk er det sælgeren selv, der fremviser sin bolig. Er du interesseret i at se Lindved Møllevej 65, Odense S så skal du være velkommen til at kontakte Martin Ladegaard Pedersen på telefon 6087 9978 eller via kontaktformularen og aftale en uforpligtende fremvisning.

Lindved Møllevej 65
5260 Odense S
boligID: 10237
Kontantpris 2.198.000,-
Udbetaling 110.000,-
Ejerudgift pr. måned 2.034,-
Brutto ekskl. ejerudgift 8.682,-
Netto ekskl. ejerudgift 7.745,-
Tjek boliglån
Type Villa
Bolig (BBR) 137m2
Kælderareal 0m2
Værelser 5
Grundareal 615m2
Byggeår 1935
Energimærke D
Fra vi satte andelsboligen til salg og til salget var overstået, var der god kontakt og rådgivning. Louise og Thomas i Odense afdelingen var fantastiske fra start til slut
Kim Gotfred-Iversen, Odense
Thomas Kildemoes
boligtilbolig
Ejendomsmægler
4031 8010
[email protected]

Thomas er mægler på salget af denne bolig

Hos boligtilbolig.dk er det sælger selv der fremviser boligen, men der er altid en ejendomsmægler tilknyttet salget. Det betyder at du får en fremvisning af boligen af den person der kender boligen bedst og kan svare på spørgsmål omkring boligen og kvarteret mm. Har du spørgsmål til ejendomsmægleren inden du ser boligen eller efter en fremvisning er du naturligvis velkommen til at ringe direkte til ejendomsmægleren. Du kan også maile. Du finder kontaktdata her til venstre.
Close Menu