Luksus sommerhus med attraktiv beliggenhed med kort afstand til strandkanten

Boligtilbolig.dk har nu æren af at udbyde dette velholdte og charmerende sommerhus på hele 89 kvm. Så søger du og familien et tilflugtssted fra hverdagen, hvor en svømmetur på en varm sommerdag aldrig er længere end små 100 meter væk – og samtidig ikke er villig til at gå på kompromis med plads og komfort? Så har vi her den perfekte løsning til jer.
Sommerhuset rummer nemlig hele 89 veludnyttede boligkvadratmeter, hvor man allerede fra første skridt på matriklen får en fornemmelse af, at dette hverken er et ordinært eller primitivt sommerhus.
Fra den blinde og ugenerede vej bliver man budt velkommen af indkørsel samt carport med plads til to biler samt en velholdt og nymalet træfacade. Indgang via. hyggeligt lille vindfang, som samtidig fungerer som entré, før man træder ind i ejendommens køkken-alrum. Køkken-alrummet afspejler boligens kvalitet, hvor man ikke går på kompromis med funktionalitet bare fordi det er et sommerhus. Her er alle muligheder for at kokkerere et dejligt måltid, som hele familien kan samles om. Køkken-alrummet er som resten af sommerhuset utroligt lyst og venligt. Endvidere bidrager den charmerende og rustikke Morsø brændeovn til den daglige hygge.
Fra køkkenet er der åben adgang til mindre opholdsstue, hvorfra der er udgang til sydvendt terrasse. Således kan familien være samlet om madlavningen, uanset om man opholder sig i køkken-alrummet eller opholdsstue på den anden side.
Sommerhusets østlige del udgøres af to rummelige værelser, hvor der fra det ene er overdækket udgang til haven.
Endvidere mindre disponibelt rum samt lyst badeværelse med brus. Vandvarmer fra 2019.

Den 460 m2 ugenerede grund er primært udlagt med græs, hvor der er god plads hvad end man vil spille spil, lege eller blot slappe af. Her har man opført en overdækket terrasse (ej godkendt på BBR), hvor maden kan nydes mens børnene leger i haven. Haven byder endvidere på brombærbusk og pæretræ.
Til ejendommen hører carport på 21 m2, heraf 6 m2 som indbygget udhus.

Fra hoveddøren er der små 100 meter til en af Fyns bedste badestrande, Jørgensø Strand. Inden for kort afstand har du også skøn natur, grønne områder samt Hasmark Strand Camping. Campingpladsen byder blandt andet på pizzeria, restaurant, legepladser, indendørs- og udendørs badeland samt mindre butik til de mest gængse hverdagsprodukter.
Kobler I bedst fra med en god gå, løbe, eller cykeltur er der heller ikke langt til det naturskønne Enebærodde.

Hos boligtilbolig.dk er det sælgeren selv, der fremviser sin bolig. Er du interesseret i at se Solskinsvej 6, Otterup så skal du være velkommen til at kontakte Ove Rasmussen på telefon 2461 1373 eller via kontaktformularen og aftale en uforpligtende fremvisning.

Solskinsvej 6
5450 Otterup
boligID: 10125
Kontantpris 1.299.000,-
Ejerudgift pr. måned 1.923,-
Brutto ekskl. ejerudgift 5.329,-
Netto ekskl. ejerudgift 4.711,-
Tjek boliglån
Type Fritidshus
Bolig (BBR) 89m2
Værelser 5
Grundareal 460m2
Byggeår 1957
Etage 1
Fra vi satte andelsboligen til salg og til salget var overstået, var der god kontakt og rådgivning. Louise og Thomas i Odense afdelingen var fantastiske fra start til slut
Kim Gotfred-Iversen, Odense
Michael Koll
boligtilbolig
Ejendomsmægler
2711 6843
[email protected]

Michael er mægler på salget af denne bolig

Hos boligtilbolig.dk er det sælger selv der fremviser boligen, men der er altid en ejendomsmægler tilknyttet salget. Det betyder at du får en fremvisning af boligen af den person der kender boligen bedst og kan svare på spørgsmål omkring boligen og kvarteret mm. Har du spørgsmål til ejendomsmægleren inden du ser boligen eller efter en fremvisning er du naturligvis velkommen til at ringe direkte til ejendomsmægleren. Du kan også maile. Du finder kontaktdata her til venstre.
Close Menu